Chlorpromazin tilhører phenothiazinklassen af antipsykotika, der primært virker som dopaminreceptorantagonister. Det ordineres til behandling af symptomer på skizofreni og andre psykotiske tilstande ved at reducere hallucinationer og vrangforestillinger. Stoffet blokerer d2- receptorer i hjernen og nedsætter derved dopaminerg neurotransmission. Denne blokade fører til ændret aktivitet i mesolimbiske veje, der regulerer humør og opfattelse. Lægemidlet producerer sedation og reducerer agitation gennem antagonisme af histamin og serotonerge receptorer. Det samlede resultat er stabilisering af psykotiske symptomer og forbedret funktionel kapacitet for berørte personer.

Chlorpromazin er et phenothiazinderivat klassificeret som antipsykotisk medicin. Det anvendes klinisk til behandling af symptomer på skizofreni og andre psykotiske forstyrrelser. Lægemidlet udøver sin terapeutiske virkning ved at hæmme dopamin- d2- receptorer i hjernen. Denne receptorblokade reducerer dopaminerg aktivitet, der medfører nedsat hallucinationer og vrangforestillinger. Desuden blokerer det histamin og serotoninreceptorer, der bidrager til dets sedative og antiemetiske virkning. Den kombinerede graduering af disse neurotransmitter veje giver en beroligende indflydelse, der hjælper stabilisere humør og adfærd. Samlet set øger chlorpromazin patientens funktion ved at mindske psykotiske symptomer gennem vedvarende receptorantagonisme.

Chlorpromazin kan forårsage døsighed hos nogle patienter. Det kan føre til mundtørhed som en hyppig klage. Nogle oplever svimmelhed, når de står op. Vægtøgning rapporteres af en mærkbar del af brugerne. Hududslæt eller lysfølsomhed kan forekomme i visse tilfælde. Der kan observeres lavt blodtryk især efter første dosis. En metallisk smag i munden er lejlighedsvis bemærkes. Fluktuationer i antallet af blodlegemer er sjældent, men undertiden rapporteret.

Chlorpromazin kan forårsage døsighed og træthed. Nogle patienter oplever tørhed i mund og hals. Vægtøgning kan forekomme ved længerevarende brug. Lavt blodtryk er en mulig kardiovaskulær effekt. Sløret syn og forstoppelse er ofte rapporteret. Nogle personer udvikler ekstrapyramidale symptomer såsom muskelstivhed. Hududslæt og følsomhed over for sollys kan forekomme. Der er sjældent observeret ændringer i hjerterytmen.